Kakao kager
Sværhedsgrad:
LET
Disse mælke og glutenfri kakao-kager, er altid lækre, når du er lidt sulten, men også har lyst til den søde smag af sukker. De er nemlig både lækre at spise som en lille snack, til kaffen, men de mætter også! Nyd dem! Dette er en opskrift jeg selv har fundet på.
Der bliver ca. 40 småkager
Ingredienser:
2 DL mandelmælk
2 æggehvider
4 TSK kanel
200 ML sukker
2 TSK bagepulver (glutenfri)
0,5 L mel (glutenfri)
3 SPSK kakao
75 G. smør
100 ML mandler
Dejen:
Start med at finde alle ingredienserne frem. Så tager du en stor skål, og hælder mandelmælken op i den. Så tager du æggehviderne(pasteuriserede) og hælder dem i skålen. Så tager du en rørermaskine og rører det sammen, imens du drysser kanelet i. Hæl nu sukkeret i, og derefter bagepulveret. Du tænker nok at dejen er al for tynd, men bare rolig! For nu hælder du melen i, og så bliver den meget tykkere. Det er en god idé, at hælde lidt i af gangen, mens du rører det sammen. Og nu drysser du kakaoen i, skefuld, efter skefuld. Så er det vi er nået til smøren. Så smid det i, og rør rundt. Du slutter af med at hælde mandlerne i en frysepose, og husk at bind en knude på den! Så lægger du posen med mandlerne i over på et skærebræt. Hvis du har et lidt tykt glas/krus, så brug det til at banke ned over posen., så mandlerne knuses. Det er lækkert hvis du lader nogle af mandlerne være hele. Åbn posen, og hæld de hele og knuste mandler op i skålen, hvor du blander dem godt rundt i dejen. Det er tilladt at smage på dejen, da æggene jo, er
pasteuriserede! :-)
Ovn bagning:
Da dejen er meget klistret, er det en god idé at bruge en grydeske og dejskraber til at få dejen fordelt på pladen. Du kan ca. få 20 på en plade, så brug 2 plader, så får du nemlig 40 ialt. Når du har smidt 20 klatter dej på pladen, sættes den ind i ovnen. (Tip: de er lækre med et drys sukker på!) De skal bage i
200 C i ca. 5-10 min. Så går du igang med den næste plade, hvor du gør det samme. Når den første plade er kommet ud af ovnen, er det en god idé at lægge kagerne over på en rist, så de rigtigt kan køle af. Når du har alle dine kakao-kager, vil jeg anbefale at spise dem sammen med en klat marmelade, eller dyppe dem i kaffen.
Nyd dem!